Bindevævets intelligens

Bindevævet er et af de mest oversete steder

i kroppen

Alligevel spiller det en afgørende rolle for,

hvordan kroppen føles,

hvordan den bevæger sig

og hvordan den regulerer sig selv.

Bindevævet findes overalt i kroppen.

Det omgiver muskler, organer, nerver og

blodkar

og er med til at holde kroppens strukturer

på plads.

Det er med til at give kroppen både form og

sammenhæng.

Men bindevævet er ikke bare en struktur.

Det er et levende væv,

der reagerer på bevægelse, spænding og

gennemstrømning.

Gennem mange års arbejde med kroppen –

både som sygeplejerske

og gennem arbejdet med bindevævet –

blev det tydeligt for mig,

hvor stor betydning dette væv har

for kroppens bevægelse

og for kroppens evne til at regulere sig selv.

Bindevævet som et levende system

Bindevævet er ikke kun det, der holder kroppen sammen.

Det er også et levende og sansende væv.

I bindevævet findes der mange nerveender.

Derfor registrerer vævet hele tiden

bevægelse, spænding, belastning

og forandringer i kroppen.

Bindevævet reagerer på det liv, vi lever.

På bevægelse og stilhed.

På stress og ro.

På hvordan vi bruger kroppen i hverdagen.

Når bindevævet har fri bevægelighed,

kan væsken bevæge sig frit mellem cellerne.

Det giver kroppen mulighed for at regulere sig selv,

fordi næring, signaler og affaldsstoffer lettere kan transporteres gennem vævet.

Når bevægelsen i bindevævet derimod bliver mindre,

kan gennemstrømningen også blive langsommere.

Og det er ofte her, kroppen begynder at give små signaler.

Når bindevævet begynder at mærkes i kroppen

Når bindevævet mister noget af sin smidighed,

kan kroppen begynde at reagere på forskellige måder.

Det kan vise sig som:

• stivhed i kroppen

• spændinger i nakke eller skuldre

• træthed i kroppen

• en følelse af spændt eller tæt væv

• ophobninger eller tunghed i vævet

Ofte opstår disse fornemmelser gradvist.

De kan komme og gå,

og mange forbinder dem ikke med bindevævet.

De opleves ofte bare som noget i kroppen,
man vænner sig til.

Men bindevævet spiller en vigtig rolle i,

hvordan kroppen bevæger sig,

hvordan væsken cirkulerer,

og hvordan spændinger sætter sig i vævet.

Når bindevævet mister sin bevægelse

Bindevæv kan over tid miste noget af sin smidighed.

Det kan ske når bevægelsen i vævet bliver mindre.

Når bevægelsen i vævet bliver

mindre,

bliver væskens gennemstrømning også langsommere.

Spændingen i vævet kan øges,

og cirkulationen bliver mindre fri.

Det er ofte her mennesker begynder at mærke:

spændinger

ophobninger i vævet,

træthed eller tunghed

- som om der er mindre plads i kroppen.

Når bindevævet bliver levende igen

Når bindevævet begynder at åbne sig igen,

sker der ofte noget interessant.

Væsken begynder at bevæge sig.

Gennemstrømningen øges.

Vævet bliver mere smidigt og fast.

Og kroppen begynder stille

at finde sin bevægelse igen.

Bindevævets og væskens samspil

Derfor hænger bindevævets og væskens

intelligens tæt sammen.

Når vi begynder at forstå bindevævet,

bliver det også tydeligt,

hvor stor betydning bevægelsen i væsken har

for kroppen.

Kroppen arbejder hele tiden

med at regulere sig selv.

Når kroppen får ro, opmærksomhed og plads,

kan bindevævet begynde at give slip.

Hvis du er nysgerrig på at forstå, hvordan

væsken bevæger sig i kroppen, kan du læse

videre her.

Læs om væskens intelligens