Måske tænker vi sjældent over det.

​

Vi mærker kroppen.

​

Vi ser huden.

​

Vi lægger mærke til smerter,
spændinger,
tyngde
eller lethed.

​

Men under alt dette findes et levende væv.

​

Et væv,
som hele tiden forandrer sig.

​

Det reagerer på bevægelse.

​

På belastning.

​

På hvile.

​

På det liv,
vi lever.

​

Det tilpasser sig.

​

Det fornyer sig.

​

Det skaber plads,
udveksling
og sammenhæng.

​

Når vævet har gode betingelser,
kan kroppen lettere bevæge,
udveksle
og regulere sig selv.

​

Når vævets bevægelighed bliver mindre,
kan kroppen begynde at sende signaler.

​

Ikke fordi kroppen arbejder imod os.

​

Men fordi den forsøger
at finde nye veje.

​

Det er denne evne
til hele tiden at tilpasse sig,
forny sig
og søge balance,

​

jeg kalder

​

vævets intelligens.